Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda
| Forside | Projekter | Billeder | Nyhedsbreve | Kunst |
Uddannelse
Håndværk og erhverv
Landbrug
Sundhed
Socialt
Skolepigehjælp
Civilsamfund: Forældreløse og værger
Civilsamfund: Sårbare husstande

Socialt

 

Et godt netværk og deltagelse i et fællesskab er altafgørende for at hjælpe mennesker ud af en krise. Social omsorg og sammenhold er derfor nogle af grundpillerne i hjælpe-arbejdet i Uganda. Nogle af de vigtigtste aspekter inden for disse områder udgøres af følgende: 

 

  • Rehabilitering af mennesker, der er ramt af personlige tragedier såsom dødsfald og tab af livsgrundlag. Der fokuseres på mental støtte, netværk og beskæftigelse. Der kan desuden opføres boliger og ydes anden nødvendig støtte.
  • Selvhjælpsgrupper for kvinder og ældre, hvor der opbygges styrkende sammenhold, ligesom der ydes rådgivning samt oplæring inden for håndværk og iværksætteri. Læs f.eks. om kurveflettegrupper her.
  • Sportsaktiviteter for både børn og voksne. Der er både fodbold og indendørs spil/lege.  
  • Sang, dans og musik.
  • Omsorg for forældreløse børn. Mange børn bliver ladt alene, når deres forældre dør af aids, som er den hyppigste årsag til for tidlig død. Børn af unge piger, der er blevet uønsket gravide, efterlades også ofte. Mend the Broken Hearts - Uganda skaffer plejefamilier til rigtig mange af disse forældreløse børn, så de kan få et godt liv med omsorg og skolegang. 
     

Et helt unik stykke arbejde på omsorgsområdet gør organisationens medstifter og bestyrelsesmedlem Sheilah Ampaire (billedet herunder), som forsørger over 50 (!) børn i sit hjem og sørger for, at de fleste kommer i skole. Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda støtter Sheilahs børnehjem med tre årlige driftstilskud på cirka 8000 kr., ligesom vi har været med til at finansiere opførelsen af en tiltrængt ny bygning til de mange børn. Vi har endvidere fundet danske skolesponsorer til mange af børnene hos hende.

 

Socialt samvær i selvhjælpsgruppe

Børnehjemsbørn i trygge rammer

Sang og dans i kvindegruppe

Efterladt spædbarn i plejefamilie

Klik på de små billeder for at se dem i større format

Webmaster: Mikkel Juul Larsen