Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda
| Forside | Projekter | Billeder | Nyhedsbreve | Kunst |
Om foreningen
Vedtægter
Resultater
Omtale af foreningen
Mend the Broken Hearts - Uganda
Generalforsamling
Bestyrelse
Kontakt
Medlemskab
Barnesponsorat
Gavebidrag
Betalingsservice

Resultater

 

Herunder er de væsentligste resultater, som Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda har opnået i årene siden stiftelsen, opført (nyeste først). Læs mere i foreningens nyhedsbreve og ved at følge de markerede link.

 

2017:

  • 316 medlemmer, 101 bidragsydere og 468.751,60 kr. i indtægt ved årets udgang
  • Oprettelse af yderligere 2 skolesponsorater (26 i alt pr. 31/12; 2 elever har færdiggjort skolegangen med en eksamen fra overbygningen (gymnasiet) og 1 med en eksamen fra grundskolen i løbet af året)
  • Individuel långivning til videregående uddannelse til 3 unge, hvoraf den ene er blevet færdiguddannet i virksomhedsledelse ved årets udgang
  • Aktiv forvaltning og afslutning af det store toårige OVC-projekt støttet af Civilsamfundspuljen (155.000 kr. i 2017), herunder oplysning om projektet ved foredrag i Danmark samt udførelse af finansielt tilsyn og deltagelse i evalueringsmøder i landsbyer og afsluttende interessentmøde under besøg i OVC-projektet i Kanungu i december
  • Succesfuld ansøgning til Civilsamfundspuljen om støtte på 400.000 kr. til nyt toårigt udviklingsprojekt rettet mod sårbare husstande i 2018-2019
  • Succesfuld ansøgning til Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer (udlodningsmidlerne) om driftsstøtte på 50.700 kr.
  • Finansiering af mad til børn på tre skoler under hungersnød, mad til fejlernærede børn i en landsby, mad og behandling på børnehjemmet i Mbarara og til et forsømt barn, reparation af taget på en skole efter kraftig regn, behandlingshjælp til syge og en begravelse
  • Distribution af genbrugelige menstruationsbind til skolepiger (510 piger tilgodeset i 2017-2018)
  • Finansiering af hospitalsbehandlinger og begravelser, (sags-)behandling og hjælp til et misbrugt barn samt madindkøb til børn på en række skoler i en tørkeperiode, til familier ramt af regn og oversvømmelser og til børnene på Sheilahs børnehjem
  • Oprettelse og opbygning (53.000 kr.) af en uddannelsespulje, hvorfra 23 udsatte unge låner penge til praktiske erhvervsuddannelser eller kortere videregående uddannelser med henblik på at betale tilbage, når de er kommet i arbejde

 

2016:

  • 320 medlemmer, 103 bidragsydere og 437.398,57 kr. i indtægt ved årets udgang
  • Oprettelse af yderligere 1 skolesponsorat (27 i alt pr. 31/12; 6 elever har færdiggjort skolegangen med en eksamen fra overbygningen (gymnasiet) i løbet af året)
  • Støtte til gennemførelse af konference om hiv/aids mv. (4.200 kr.)
  • Finansiering af diverse hjælp til elever på en af MBHU’s skoler, malaria­be­hand­ling, ska­de­dyrs­be­kæm­pelse, mad og behandling på børnehjemmet i Mba­ra­ra, ud­bed­ring af ad­gangs­vejen til en skole efter jordskred samt hjælp i forbindelse med alvorlig færdselsulykke
  • Distribution af genbrugelige menstruationsbind til skolepiger (512 piger tilgodeset i 2016-2017)
  • Oplysning om OVC-projektet gennem bl.a. foredrag og avisartikel i Danmark
  • Formidling af menneskerettigheder og lighedsprincipper under besøg i OVC-projektet i Kanungu i juli, hvor mange hundrede projektdeltagere samt øvrig lokalbefolkning involveredes gennem radioudsendelse, konference og seancer i landsbyer
  • Igangsættelse og aktiv forvaltning af det store toårige udviklingsprojekt (OVC-projektet) støttet af Civilsamfundspuljen (231.800 kr. i 2016) og rettet mod forældreløse og sårbare børn (OVC’er) 
  • Finansiering af bekæmpelse af et koleraudbrud på en skole, mad og sundhedsydelser på to af MBHU’s skoler, indkøb af mad til Sheilahs børnehjem, behandlinger af et efterladt barn og tre unge hiv-smittede samt et par begravelser
  • Støtte til iværksættelse af stort hageormsprojekt (32.600 kr.), hvor viden om forebyggelse og bekæmpelse af hageormsinfektion blev vidt udbredt, de sanitære forhold hos 60 familier og en række skoler blev stærkt forbedret, og næsten 133.000 børn i 689 skoler fik ormekur
  • Muliggørelse af nyttig videregående uddannelse til 3 unge, som låner til skolepengene og tilbagebetaler, når de er kommet i arbejde

 

2015:

  • 338 medlemmer, 127 bidragsydere og 244.838,82 kr. i indtægt ved årets udgang
  • Oprettelse af yderligere 3 skolesponsorater (32 i alt pr. 31/12; 2 elever har færdiggjort skolegangen med en eksamen fra overbygningen (gymnasiet) i løbet af året)
  • Støtte til gennemførelse af konference om hiv/aids mv. (3.500 kr.)
  • Finansiering af deltagelse i en regional børnekonference (samarbejdsskabelse)
  • Finansiering af mad og behandling til forsømte børn/gadebørn, børn på en af organisationens skoler og børn på Sheilahs børnehjem i Mbarara samt bedre tag over hovedet til en fattig familie og en begravelse 
  • Succesfuld ansøgning til Civilsamfundspuljen om støtte på hele 387.000 kr. til toårigt udviklingsprojekt rettet mod forældreløse børn i 2016-2017
  • Udvidelse af ordningen med distribution af genbrugelige menstruationsbind til skolepiger (510 piger tilgodeset i 2015-2016)
  • Iværksættelse af erhversuddannelsesordning, hvor 9 store børnehjemsdrenge er startet på korte mekaniker- og chaufføruddannelser, der giver dem mulighed for at forsørge sig selv og andre børn og unge på børnehjemmet
  • Støtte til skolegang for otte udsatte børn samt en begravelse
  • Finansiering af malariabehandling af forskolebørn, behandling og mad til hittebørn, diverse lægehjælp og akutte sygdomsbehandlinger til svage
  • Rådgivning om graviditetsforebyggelse på vort børnehjem, hvor en læge og en jordemoder nu vejleder de ældste om prævention og adfærd
  • Støtte til indkøb af sengeudstyr til børnehjemmet, så børnene sover varmt, tørt og godt med mindre risiko for at blive syge (6.900 kr.)

 

2014:

  • 311 medlemmer, 106 bidragsydere (efter ny definition af gave som mindst 200 kr.) og 208.244,06 kr. i indtægt ved årets udgang
  • Oprettelse af yderligere 1 skolesponsorat (31 i alt pr. 31/12; 2 elever har færdiggjort skolegangen med en eksamen fra overbygningen (gymnasiet) i løbet af året)
  • Støtte til gennemførelse af konference om hiv/aids mv. (12.200 kr.)
  • Finansiering af mad og tøj til børnehjemsbørn, myggenet, bekæmpelse af væggelus og reparation af et latrin på en skole
  • Permanentgørelse af ordningen med distribution af genbrugelige menstruationsbind til skolepiger via mindre medlemssponsorater (430 piger tilgodeset i 2014-2015)
  • Støtte til iværksættelse af uddannelsesforløb i fremstilling af træskjolde inden for snedkerprojektet (5.200 kr.)
  • Flot markering ved årets generalforsamling af Støtteforeningens 5-års-jubilæum og Mend the Broken Hearts–Ugandas 10-års-jubilæum. I løbet af jubilæumsåret rundede Støtteforeningen i øvrigt den første million kroner i samlede indtægter! Over 95 % går direkte til hjælpearbejdet i Uganda
  • Finansiering af behandling af et stort antal børn mv. for malaria, tyfus, dysenteri, sandlopper (jiggers), fnat, diarré, personskader efter lynnedslag i skole og anden ulykke samt støtte til øvrig lægehjælp
  • Støtte til retablering af børnehjemsbygninger efter brand i 2013, forsikring af børnehjemmet, betaling af dets vand- og elektricitetsregninger samt indkøb af ny stor køjeseng mm.
  • Oplysning og fortalervirksomhed om rettigheder i forbindelse med indførelsen af streng antihomolov i Uganda

 

2013:

  • 330 medlemmer, 137 bidragsydere og 195.916,95 kr. i indtægt ved årets udgang
  • Oprettelse af yderligere 2 skolesponsorater (32 i alt pr. 31/12)
  • Støtte til gennemførelse af konference om hiv/aids mv. (2.300 kr.)
  • Finansiering af behandling for øjeninfektion og malaria for cirka 80 børn, myggenet til 65 børn, hjælp til hiv/aids-behandling af cirka 12 børn og anden vital lægehjælp
  • Støtte til forsørgelse og skolegang for 3 forældreløse børn i ekstraordinære situationer, eftersøgning af en kidnappet sponsordreng, akut madforsyning til børnehjemsbørn efter en brand samt renovering og opførelse af nyt toilet på skoler
  • Opsætning af en udstilling af ugandisk kunst i Danmark
  • Etablering af distribution af genbrugelige menstruationsbind til 430 skolepiger i en succesfuld prøveperiode og arbejde med permanentgørelse af ordningen
  • Støtte til iværksættelse af jordsækbyggeriprojekt (16.000 kr.), der tjener dels som oplæring og demonstration og dels som led i opførelsen af en ny skole

 

2012:

  • 317 medlemmer, 111 bidragsydere og 180.505,64 kr. i indtægt ved årets udgang
  • Oprettelse af yderligere 2 skolesponsorater (30 i alt pr. 31/12; 2 elever har færdiggjort skolegangen med en eksamen fra overbygningen (gymnasiet) i løbet af året)
  • Støtte til gennemførelse af konference om hiv/aids, malaria mv. (2.400 kr.)
  • Opsætning af en udstilling af ugandisk kunst i Danmark
  • Støtte til vigtig lægebehandling og retshjælp til et af vore sponsorbørn, der har været udsat for grov mishandling, og hvis sag er principiel mht. korruption, vold og rettigheder
  • Finansiering af nyt toilet på en skole, udbedring af stormskader på en anden skole og støtte til driften af en tredje
  • Finansiering af mæslingevaccination af over 100 børn, behandling af over 100 børn for øjensygdom, behandling af over 50 børn for mæslinger, flodblindhed, tyfus og malaria samt anden vital lægehjælp
  • Yderligere støtte til opførelse af ny bygning ved Sheilahs børnehjem (17.000 kr.), der dermed er færdiggjort og taget i brug

 

2011:

  • 315 medlemmer, 95 bidragsydere og 157.145,74 kr. i indtægt ved årets udgang
  • Oprettelse af yderligere 12 skolesponsorater (30 i alt pr. 31/12)
  • Støtte til gennemførelse af konference om hiv/aids og malaria (11.600 kr.)
  • Yderligere støtte til opførelse af ny bygning ved Sheilahs børnehjem (53.400 kr.)
  • Finansiering af meningitisvaccination af 54 børn og anden lægehjælp
  • Opsætning af to udstillinger af ugandisk kunst i Danmark

 

2010:

  • 321 medlemmer, 108 bidragsydere og 156.376,00 kr. i indtægt ved årets udgang
  • Oprettelse af yderligere 10 skolesponsorater (18 i alt pr. 31/12)
  • Støtte til gennemførelse af projekt til bevidstgørelse om hiv/aids (9500 kr.)
  • Støtte til opførelse af tiltrængt ny bygning ved Sheilahs børnehjem (31.000 kr.)
  • Oprettelse af fast overførsel (ca. 8000 kr.) til Sheilahs børnehjem forud for hver af de tre årlige ferieperioder
  • Omsætning i kunstprojektet via udstilling i Danmark
  • Oprettelse af fast halvårlig overførsel (ca. 17.000 kr.) til Mend the Boken Hearts–Uganda til dækning af akutte behov og mangler

 

2009:

  • 329 medlemmer, 122 bidragsydere og 153.550,62 kr. i indtægt ved årets udgang
  • Fund af danske sponsorer til 8 børns skolegang
  • Støtte til gennemførelse af konference om hiv/aids og malaria (10.000 kr.)
  • Støtte til iværksættelse af snedkerprojekt (13.000 kr.)
  • Styrkelse af kunstprojektet gennem køb af kunst
  • Muliggørelse af livsvigtig operation af nøglepersonen Sheilah
  • Opnåelse af godkendelse til skattefradrag hos SKAT
  • 320 medlemmer, 115 bidragsydere og 151.508,50 kr. i indtægt pr. 28/9 - og dermed opfyldelse af kravene til skattefradragsberettigelse
  • Stiftelse den 13. juni
Webmaster: Mikkel Juul Larsen