Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda
| Forside | Projekter | Billeder | Nyhedsbreve | Kunst |
Om foreningen
Mend the Broken Hearts - Uganda
Download beskrivelse
Generalforsamling
Bestyrelse
Kontakt
Medlemskab
Barnesponsorat
Gavebidrag
Betalingsservice

Mend the Broken Hearts - Uganda

 

Mend the Broken Hearts - Uganda er en nød- og selvhjælpsorganisation, der gennem en række forskellige selvhjælpsprojekter yder hjælp til nødlidende mennesker i det sydvestlige Uganda. Organisationen har hovedsæde i bjergbyen Kanungu  og har aktiviteter i og nær denne samt i distrikterne Kabale, Mbarara og en række andre distrikter i området.

 

Det sydvestlige Uganda er et meget fattigt område, og hiv/aids er meget udbredt. Hertil kommer malaria og andre sygdomme samt lejlighedsvise tørkeperioder. Mange familier er derfor hårdt ramt af armod, sygdom og dødsfald og er ude af stand til at komme igennem deres tragedier ved egen hjælp. Desuden er der mange forældreløse og efterladte børn og en masse skæbner uden håb for fremtiden. Gennem sine projekter tager Mend the Broken Hearts - Uganda hånd om disse mennesker og hjælper dem videre i tilværelsen ved at skabe et livsgrundlag, som de selv kan bygge videre på uden at være afhængige af fortsat støtte. Kort sagt: Hjælp til selvhjælp.

 

Herunder følger et udpluk af organisationens hjælpeprogrammer:

 

  • Omsorg og skolegang for forældreløse børn
  • Husly og akut hjælp til nødstedte
  • Støtte til etablering af selvforsynende familielandbrug
  • Erhvervsfaglig uddannelse af voksne, f.eks. frisør, skrædder, håndværk, landbrug
  • Kunstprojekt, der fungerer som uddannelse og indtægtskilde
  • Kvindeselvhjælpsgrupper med fokus på iværksætteri, faglig dygtiggørelse og social støtte
  • Sygdomsbekæmpelse gennem information, sanitetsforbedringer og sundhedstilsyn i lokalsamfundene

     

       Læs mere om de forskellige projekter her.

 

Organisationen er skabt og drives af en gruppe meget engagerede ugandere, der har indgående kendskab til de lokale forhold og den befolkning, som den hjælper. Alt organisatorisk arbejde og det meste praktiske arbejde udføres på frivillig og ulønnet basis. Fuldtidsansatte skolelærere modtager dog et beskedent årligt honorar. Et vigtigt element i organisationens virke er fællesskab og sammenhold, og den har stor succes med at bevare tilgodesete personers tilknytning til organisationen. Disse er således med til at hjælpe andre på ret køl og dermed udvide kredsen af personer, der kan få gavn af organisationens arbejde. Det lokale initiativ og engagement samt frivillighedsprincippet er nøglen til den succes og vækst, som organisationen har haft siden sin stiftelse i 2004. 

 

En stor del af organisationens udgifter til hjælpeprojekterne dækkes af organisationens egen produktion og salg af mursten, landbrugsvarer, kunst samt håndværksydelser. Dertil kommer kontingenter fra lokale medlemmer, idet man skal være medlem af organisationen for at kunne deltage i dens hjælpeprogrammer mv., hvilket koster cirka 44 kr. årligt (2014). Desuden kommer der mindre bidrag fra lokale donorer samt betragtelig støtte fra organisationens protektor, det lokale parlamentsmedlem fra Kanungu, Dr. Chris Baryomunsi. Endelig finansieres en væsentlig del af organisatio-nens budget af Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda.   

 

Du kan hente en mere uddybende beskrivelse af Mend the Broken Hearts - Uganda her.

 

Webmaster: Mikkel Juul Larsen